Dojo Etikette
Da Karate er selvforsvar og vi arbejder med potentielt farlige teknikker, fordres der opmærksomhed, seriøsitet og ydmyghed for at blive i stand til fuldt at forstå, kontrollere og udføre de teknikker vi arbejder med.
I træningen fokuseres på flow, nærvær, på at den enkelte er fokuseret på sin egen udvikling, forståelse og forfinelse af teknikker – alene og/eller i samarbejde med en træningspartner.
Det er derfor vigtigt at visse regler overholdes for at sikre et sikkert, trygt og udviklende miljø med plads til alle.
- Udendørs sko må ikke bære i træningsområdet, men stilles udenfor før man går ind.
- Har du skader der kan påvirke din træning, skal du gøre opmærksom på dette før træningen går i gang til den der har undervisningen så der kan bliver taget fornødent hensyn.
- Når man kommer ind i dojoen standser man op, samler fødderne i Musubi Dachi og bukker, for rummet, sig selv, sin beslutning om at være her, og ens med-karate kaer. Ligeledes vender man sige og “bukker dojoen af” når man forlader den.
- Kommer man for sent til træning, gør man sig klar og stiller sig parate til at den der underviser inviterer én til at deltage.
- Kommandoen “Yame” – som betyder stop – reagerer man på umiddelbart, og vender sin opmærksomhed mod den der underviser.
- Man lytter opmærksomt på den der underviser, afbryder ikke, snakker ikke, afprøver ikke bevægelser og stiller ikke spørgsmål undervejs. Dette for at sikre at man har fået alle detaljer med.
- Ordet “Hai” bruges når man har forstået det man er blevet vist eller fortalt.
- Er der spørgsmål til de ting der bliver vist eller fortalt, markerer man dette med håndsoprækning og venter til man bliver spurgt.
- Efter endt demonstration, starter man umiddelbart sin træning af det viste, og fortsætter træning af dette indtil man bliver sat i gang med noget nyt.
- Alle træningssessioner starter og slutter med at man bukker for hinanden.
- Smykker, ure o.lign. må ikke bæres under træning og ligeledes holdes negle på hænder og fødder rene og kortklippede for at undgå skader på træningspartner.
- Ved henvendelse til en anden i Dojoen tituleres Sensei “Sensei”, en højere graduere med “Sempai” + navn, og en lige gradueret eller lavere gradueret med Navn + San.
- Der tilstræbes en god og respektfuld tone over for alle i dojoen.
- Toiletbesøg og vandpauser hører så vidt muligt ikke til under træning, men foretages før eller efter. Hvis der under træningen er brug for pauser, sker det på foranledning af den der har undervisningen, og samlet for alle. Pauserne overstås på kortest mulig tid, hvorefter man kommer tilbage og stiller sig opmærksom klar til at fortsætte sin træning.
- Skal du gå før træningen er slut, gør du opmærksom på det før træningen starter så den der underviser har mulighed for at tilpasse sin undervisning så resten får mest muligt ud at den.